På ét område holder de amerikanske aktier en kæmpefest. Sådan kommer du med

Er du på jagt efter aktier, som giver et godt udbytte, kan det være en god idé at vende blikket mod det amerikanske. I forhold til det samlede afkast på investeringer i aktier betyder udbytter mere for de amerikanske aktier end for de danske. Men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du gør, hvis du forsøger at få fat i gode amerikanske aktier. Skatten på udbytter er et helt specielt og vigtigt kapitel ved udbytter fra aktier i USA. Berlingske har talt med tre eksperter om, hvad man skal holde sig for øje, hvis man gerne vil være med i den amerikanske udbyttefest. Det drejer sig om formueekspert og privatøkonom i Nykredit Jeanette Kølbek, aktie- og bæredygtighedsstrateg i Jyske Bank Michelle Nørgaard samt administrerende direktør hos formueforvalterne Investering & Tryghed Lone Kjærgaard. Det sker på baggrund af beregninger, som Berlingske har foretaget. I beregningerne kan man se, at fra 2010 og frem til i år er kursen på det amerikanske hovedindeks på New York Stock Exchange i form af S&P 500 steget med godt 280 procent. Det er afkastet uden udbytter. Hvis man tager højde for, at aktierne også har givet et udbytte, så har afkastet i samme periode været på 400 procent. Altså omkring 120 procentpoint højere. For de danske aktier i samme periode er afkastet »kun« omkring 50 procentpoint højere, når man tager højde for udbetalingen af udbytter. Formueekspert og privatøkonom i Nykredit Jeanette Kølbek fremhæver, at forskellen mellem udbytter i Danmark og USA først og fremmest handler om, hvilke selskaber der er med i de enkelte landes indeks. »Det er som udgangspunkt ikke et udtryk for, at udbytter er landebestemt, men nærmere en fortælling om, at nogle indeks vægter tungere på selskaber, som udbetaler store udbytter,« siger Jeanette Kølbek, der fremhæver, at danskerne primært går efter danske aktier, når de investerer. Men flere og flere er begyndt at gå efter de udenlandske, og når det sker, så er det investeringer i amerikanske aktier, som fylder mest. »Afsættet for mange private investorer er, at de går efter en kursavance og ser udbyttet som en sidegevinst, men har man ejet aktien i en årrække, kan udbyttet udgøre en væsentlig del af det samlede afkast,« siger Jeanette Kølbek. Højere i nogle perioder Når vi ser mere konkret på udbytterne, skal det nævnes, at beregningerne fra Berlingske viser, at de varierer meget fra år til år. Det ses også ved, at forskellen mellem det totale afkast i Danmark og USA er størst, jo længere vi går tilbage. Tager vi eksempelvis udviklingen fra 2020 og frem til i dag, har afkastet, når der korrigeres for udbytter, været størst på C25. Det skyldes sandsynligvis, at A.P. Møller – Mærsk de seneste to år har udbetalt et rekordstort og ekstraordinært udbytte. Blandt andet fordi selskabet nød godt at skyhøje fragtrater under og lige efter corona. Men dykker man ned i tallene, er det også tydeligt, at der er stor forskel på, hvor meget hvert enkelt selskab betaler i udbytte. Jeanette Kølbek påpeger, at det i grove træk typisk er de traditionelle og defensive selskaber, der kontinuerligt udbetaler udbytter til deres aktionærer. Tidligere betragtede man eksempelvis banker og bilproducenter som værende udbytteaktier, hvor aktiekursen ikke nødvendigvis stod til at give en stor gevinst. Lone Kjærgaard fremhæver, at i USA har ejendomsselskaber og de store it-selskaber stor tradition for at betale udbytter. De findes ikke her i Danmark, og det er også med til at give de højere udbytter i det amerikanske i nogle perioder. »Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at udbytter sikrer dig en løbende indkomst fra din portefølje ligesom kuponrenter på en obligation. Men man må ikke tro, at udbytter er en magisk vej til en god investering. Et kursfald på en dividende-aktie kan hurtigt vende op og ned på det billede,« siger Lone Kjærgaard. Man skal se sig for Den store betydning af udbytter i USA ses også ved, at Standard & Poor’s har lavet et aktieindeks ved navn S&P 500 Dividend Aristocrats. Indekset tager udgangspunkt i det ledende S&P 500 og følger de selskaber heri, som konsistent har hævet udbyttet i mindst 25 år. På nuværende tidspunkt indgår 67 aktier i indekset. Blandt de mere kendte er Coca-Cola, Caterpillar, McDonald’s og PepsiCo. Indekset Dividend Aristocrats er ikke udtømmende for alle amerikanske aktier, der udbetaler udbytter. Eksempelvis indgår de populære FAANG-aktier ikke i indekset. Af dem er det kun Apple, der har udbetalt udbytter, mens eksempelvis Facebook (Meta), Amazon, Netflix og Alphabet (Google) ikke udbetaler udbytte. Michelle Nørgaard fra Jyske Bank fremhæver, at hvis man går efter aktier med udbytte, er der specielt én situation, hvor man skal passe på. »Hvis vi er på vej ind i en lavkonjunktur, er det en god idé at se på, om udbytter er noget, som selskabet har gjort historisk. Udbytter skal ikke bruges som et hold kæft-bolsje til aktionærerne,« siger Michelle Nørgaard og fremhæver, at det med hold kæft-bolsjet kan handle om, at aktionærerne ikke skal være for kritiske, når det går dårligt. »En anden ting at se på er, om det er en del af strategien for selskabet at betale udbytter. Det skal ikke ske på bekostning af fremtidig vækst og udvikling. I finanskrisen var udbytterne pustet meget højt op i 2008. Hvis man kun så på dét, så det meget godt ud, men mange selskaber valgte at suspendere udbytterne efterfølgende,« siger Michelle Nørgaard. Lone Kjærgaard understreger, at det er lige så vigtigt at sikre sig, at investeringscasen samlet set er god for udbytteaktier som for alle andre aktier. Sådan virker skatten Når man har fundet de rigtige investeringer, skal man holde sig for øje, at skatten på udbytter er lidt anderledes for de amerikanske aktier i forhold til de danske. Det gode er, at Danmark og USA har en dobbeltbeskatningsaftale. Den betyder helt overordnet, at den skat, man betaler af udbytter i USA, bliver trukket fra, når man betaler skatten af udbytterne herhjemme. Men det er alligevel vigtigt, at man holder tungen lige i munden. Det kan illustreres, hvis man tager et eksempel, hvor en person får et udbytte for en værdi af 50.000 kroner. Selve udbetalingen vil normalt være i dollar, men bliver i det her tilfælde indsat på en konto i danske kroner. Dobbeltbeskatningsaftalen betyder, at amerikanerne begynder med at tage 15 procent i skat af udbyttet. Når året så er omme, er tiden kommet til, at det danske skattevæsen skal have sin del. Skatten på et udbytte på 50.000 kroner i Danmark er på 27 procent, men amerikanerne har allerede taget de første 15 procent. Det betyder, at man ved slutningen af året kommer til at betale 12 procent ekstra af udbyttet, så den samlede skat når op på de 27 procent. Der er dog også en fælde, man skal passe på, påpeger Jeanette Kølbek. »I nogle tilfælde kan man opleve, at der tilbageholdes 30 procent i udbytteskat fra USA. Det sker eksempelvis, hvis ens depotbank ikke har indgået en aftale med de amerikanske skattemyndigheder om at reducere skatten på udbytter fra 30 procent til 15 procent med det samme, inden udbyttet udbetales,« siger Jeanette Kølbek. Hun fremhæver, at hvis man står i den situation, at der er tilbageholdt for meget udbytteskat i USA, kan man mod et gebyr få sin bank til at tilbagesøge det for meget tilbageholdte udbytte. I dette tilfælde kan der tilbagesøges 15 procent, så udbytteskatten reduceres fra 30 procent til 15 procent. Men man skal lige være opmærksom på, at der ligeledes er en omkostning ved tilbagesøgning af tilbageholdte udbytteskatter. https://www.berlingske.dk/oekonomi/paa-et-omraade-holder-de-amerikanske-aktier-en-kaempefest-saadan-kommer